Mit hjem er dit hjem

Du ved ikke så meget om vores gæst. Og det er bare én af de ting, der er usædvanlige ved i aften.

Du ved, at det er en, jeg har fundet i miljøet. Du ved, at jeg stoler på vedkommende. Og du kan fornemme, i aften er noget særligt.

I aften har jeg klædt dig på. Det er også usædvanligt. Det er langt fra første gang, du er klædt efter mine instruktioner. Og det er heller ikke første gang, at du er blandt andre klædt som jeg vil have det. Men før var de andre kun fremmede, tilfældige forbipasserende, navnløse statister i det spil, der foregår imellem os. Når vi har været sammen med mine eller dine venner, folk vi kendte, har du altid klædt dig selv på.

Du har allerede opdaget, at det er meget stor forskel på selv at vælge, hvordan du er klædt, og hvor meget af dig selv, du viser, og at blive klædt på. I aften er det, man kan se, er det, jeg bestemmer, man kan se. Når jeg har valgt at vise dine ben, er din blottelse, ligesom den måde dine høje hæle viser din ankel og forlænger benene, ikke længere noget, du har magt over. Den magt du før havde ved at kontrollere hvad jeg og andre skulle se, er nu underkastet, transformeret til min magt til at blotlægge eller dække ligeså meget eller lidt, som jeg har lyst til. Jeg og vores gæst ser akkurat, hvad jeg vil.

Du er pænt klædt, men ikke som til et aftenselskab. Din korte løse nederdel og den søde, dækkende med tætte top, du har på, er mere sød lille pige end elegant værtinde. Mere som du eller jeg ville klæde dig for mig, end du ville klæde dig for andre. Måske det er fordi, denne gæst også er i miljøet. Måske det er fordi, han godt må fornemme, at du er min, og at du nok er blevet klædt på af mig og ikke dig selv. Måske er det også derfor, du synligt bærer den kæde om din ankel, der netop betyder, at du er min.…

Du har kunnet fornemme min spænding i timevis. Jeg har holdt dig nøgen, indtil efter vi spiste sammen. Du har hjulpet mig i køkkenet. Det gør du ofte. Men denne gang var du kun iført et forklæde, der knapt dækkede din front og lod din røv være nøgen og fremvist for min fornøjelse, mine klap og mine kærtegn.

Forklædet var, så du ikke skulle blive beskidt eller brænde dig, hvis der sprang fedt af panden. Det var i hvert fald min forklaring. Men du ved, at det mindst ligeså meget er fordi, jeg elsker at klæde dig på, så du føler dig endnu mere nøgen end nøgen.

Efter maden blev du klædt på af mig. Herefter ventetid. Det er usædvanligt, at vi har gæster, uden at de skal spise med. Måske vi skal i byen? Det ville være lidt bekymrende, for dit skørt er ret kort, og dine trusser ikke meget at tale om – så udsat, har jeg aldrig taget dig ud i blandt fremmede.

Nu sker det. Vi hører dørklokken og jeg beder dig om at lukke vores gæst ind. Da du bevæger dig ud i entreen, kan du skimte en mand igennem glasdøren. Høj, måske et par år ældre end mig, ellers ganske normal.

”Så der er den pige, jeg har hørt så meget om” smiler han, da du åbner. Du ved med det samme, da han kigger på dig, at denne aften helt bestemt er ikke er sædvanlig.  Hans øjne er mørke, venlige men også meget spændte. Han ser op og ned af din krop uden at skjule, at han kigger. Det virker underligt at han på den måde bryder normen om, hvordan man må se på en anden, da han ellers virker både ordentlig og høflig.

Da I bevæger jer ind i stuen, kan du se, at jeg kan se ham kigge på dig. Jeg smiler bredt. Jeg giver gæsten hånden, øjeblikket før min anden anden hånd glider op over bagsiden af dit lår, helt åbent for vores gæst og helt bevist om, at jeg på den måde løfter dit skørt.

”Mit hjem er dit hjem”, annoncerer jeg fornøjet til min gæst, samtidig med at jeg giver det nederste af din ryg et skub og dirigerer dig forover, så du hviler henover spisebordet. På den måde kan dit skørt helt umuligt holde dig anstændig. ”Og hvad der er mit, er dit”, fortsætter jeg imens vi begge undersøger din blottede bagdel og den ophidselse, der ganske tydeligt er ved at samle sig i dine trusser.

Slaveri og tillid

Nu om emnet slaveri. Her er stridighederne, tabuerne og definitionsdiskussionerne nok endnu værre. En kort google-søgning på forskellen mellem sub og slave giver adskillige resultater. De første, min søgning gav, var utilfredse med udvandingen af slavebegrebet, at alt for mange kalder sig slave uden at leve op til hvad de mener det indebærer. I forhold til den slags synspunkter kan jeg ikke lade være med at påpege, at ethvert ikke-udvandet slavebegreb ville involvere ufrivillig indfangning og handel med mennesker, som i hvert fald ikke spørges om tilsagn. Eller med andre ord: ethvert fornuftigt BDSM-slavebegreb vil være udvandet i en eller anden grad. Så kan man selvfølgelig vælge den minimale definition af frivilligt slaveri, at slaveri er det tætteste vi kan komme på den historiske forståelse; altså fuldstændigt uigenkaldeligt ejerskab som indgås frivilligt. Men man må stadig acceptere, at BDSM er et ægteskabmellem fantasi og praktisk virkelighed, så der vil være kompromisser – og nok uundgåeligt uenighed om, hvor langt disse kompromisser skal gå, selv hvis man (modsat mig) vil ’beskytte’ begreberne mod ’udvanding’ af de, der ikke er hard core.

For det andet er slaveri helt utroligt ladet. Det er nærmest et tabu, hvilket giver det en stor tiltrækning for nogen og frastøder andre. For nogle er det en fetish, noget der er spændende at lege med og rollespille, uden at det er en livsstil, som de, der beklager sig over udvandingen af begrebet insisterer på, at det er. For andre har det så negative konnotationer, at de frastødes af det, også selvom det, de søger, i sit indhold svarer til, hvad andre kalder ’livsstils-slaveri’. Jeg kan ikke se, at BDSM som emancipatorisk projekt, noget der skal sætte folk fri til at leve deres lyst, kan begrænse muligheden for at dyrke slave-fetish eller slave-rollespil, blot fordi nogen føler, at det udvander deres livsstil. Derfor vil jeg hermed opfordre det brede internet til at finde på et andet begreb, der kan dække over levet moderne livsstilsslaveri, så vi kan overlade ordet slave til fetishisterne og tale om livsstilen på en ikke-ladet måde.

Nogle ville påstå, at dette begreb er TPE, altså total power exchange, fuldstændig overgivelse af magt fra en til en anden. Hvis man er tilhænger af den minimale definition af frivilligt slaveri, er dette nok egentlig en dækkende løsning. I givet fald, vil man kunne skelne mellem TPE-slaveri som en fuldstændig overgivelse af magt og fetish-slaveri som at arbejde med af slaverollen inden for et kontinuert forhandlet forhold (hvad enten dette er 24/7, mellem faste partnere eller blot en scene). Jeg mener dog, at TPE dækker mere, end livsstilsslaveri behøver at gøre, netop idet det fordrer total og grænseløs overgivelse af magt. Dermed er det en kvantitativ definition; TPE er der, hvor der ikke er noget, der ikke kan kontrolleres. Jeg foretrækker en kvalitativ; jeg ser ejerskab, slaveri, som noget der i sin natur er forskelligt fra det at ’blot’ at underkaste sig en andens vilje.

I den minimale definition ovenfor var forskellen, udover den totale overgivelse, at slaveri er uigenkaldeligt. Dette var også noget af det, der gik igen i min søgning. Det påpeges, at submission er noget man vælger igen og igen; som man måske gør i et etableret forhold under etablerede rammer, men som stadig er noget man gør, fordi man vælger det. Slaveri er i denne forståelse noget man vælger én gang. Derfor lægges der også vægt på alle de ting, der gør submission til et valg, for negativt at afgrænse slaveri; slaveri har ikke kontrakter med betingelser, ikke grænser, ikke stopord osv. fordi disse alle er til, for at den submissive ultimativt har kontrol over, hvad der kan ske. I det tilfælde defineres rigtig mange af de folk, der tiltrækkes af slaveri ud af kategorien og ind i, at vi bare er D/s’ere med en slavefetich.

Der er en kvalitativ forskel på underkastelse og slaveri, efter min mening, og jeg tror også den ligger i hvordan underkastelsen gives. For mig er kernen og fascinationen i slaveri det uigenkaldelige. Altså at man er i en situation, hvor man ikke længere kan sige nej eller stille krav om det, som man har givet bort. En submissiv vælger at følge hvert skridt af vejen. Det kan udmærket være, at en person nyder underkastelsen så meget, eller har et så stort behov for at være tilpas, at hun vil underkaste sig længere, end hvad der handler om hendes umiddelbare lyster. Det kan også være, at hun nyder at være ’tvunget’ til at gøre dette eller hint (indenfor sine grænser), når den dominante dikterer det. Men i begge tilfælde, vælger den submissive stadig at gå med, fordi hun nyder underkastelsen, eller følelsen af at være tvunget. Det kan også meget vel være, at den submissive i kampens hede får svært ved at sige nej, fordi hun glemmer sig i rollen, er i subspace, eller blot i den endorfin-rus der gør, at det, hun ellers ikke var ok med, pludselig er ok i legen. Men i det tilfælde er det stadig en del af aftalen, at den dominante forsøger at kontakte hende, og at han husker, hvad hun har indvilliget i, og overvejer, hvad hun ville have valgt, hvis hun var ved sine sansers fulde brug. Som jeg ser det, er forskellen for en slave, at hun søger en situation hvor hun ikke længere vælger; hvor det, der bliver valgt for hende, ikke længere er noget, hun betragter som et valg, men noget givent, nogertudenfor hendes magt.

Men derved kommer vi også til en væsentlig forskel, som er påpeget af dem, der arbejder med ’internal enslavement’: Det kan godt være at en slave vælger at give magten over sig selv til en anden, men valget bliver jo kun bindende, i det omfang hun er bundet til det. Da slaveri (heldigvis) ikke har nogen juridisk gyldighed i vores samfund, er det i sidste ende slaven, der giver slaveriet gyldighed. Hvis det kun er herren der betragter slaveriet som gyldigt, må han tvinge hende, og det er (igen heldigvis) ikke lovligt. Eksternt slaveri er heldigvis fortid. Internal enslavement, på den anden side, er idéen om at bygge lænker, der er ligeså stærke som eksternt slaveri, i slaven selv, ved at opdrage hende til, at alt andet end lydighed er en umulighed, og arbejde denne erfaring så dybt ind i hende, at hun mister evnen til at tage den kontrol, hun gav fra sig, tilbage.

Uden sådanne 'indre lænker' kan slaven muligvis have givet sig selv med stor hengivenhed og alvor. Og hun kan meget vel adlyde ham fuldstændigt og helt som havde hun været bundet. Men hun gør det kun, fordi hun vil slaveriet så meget, at hun ville gøre nærmest alting for at realisere sin drøm; hun er bundet af sit eget ønske om slaveri, ikke af noget der binder hende til hendes status som slave. I hvert fald i første omgang vælger hun kontinuert sit slaveri, ligesom den submissive kontinuert vælger sin submission (dermed ikke sagt, at det ideal, der holder hende til valget, ikke kan være en meget stærk ting). Slaveri, i hvert fald forstået som kontrol, der ikke kan tages tilbage, er altså ikke noget, man kan skabe fra den ene dag til den anden, men noget der bygger på en lang proces, hvor lydighed efterhånden bliver til ejerskab. I den forståelse, altså ikke som noget, hvor man ikke bare vil ubrydeligt ejerskab, men har nået det, er det min påstand at meget få vil leve op til definitionen herrer og slaver. Men netop fordi at der er en kvalitativ forskel i ønsket, slaver har, om ejerskab, om at nå dertil, hvor det ikke længere er et valg, synes jeg ikke det er rimeligt blot, at kalde alle dem, der søger hvad vi kan kalde ’slavetilstanden’ for submissive eller fetishister. Jeg tror heller ikke, at det er meningsfuldt at tale om, at en slave fra dag til dag vågner op, og nu er magtesløs overfor sin herre. Det er en gradvis proces, hvor man længe vil det at miste kontrollen over det man giver, og giver det igen og igen indtil man efterhånden ikke længere behøver at give, indtil det rent faktisk er hans.

I min forståelse er underkastelse, submission, det at give fordi man nyder at give, og fordi man vælger at give til den der tager. Slaveri, i D/s-sammenhæng, er at give fordi man ønsker at nå dertil hvor man ikke længere har noget valg, hvor det man giver endegyldigt er den andens. I slaveriet giver man fordi man vil slaveriet, vil idealet, og i stigende grad fordi man er slave, ikke længere har et valg. Det er en måde at arbejde med underkastelse, hvor man søger at arbejde underkastelse og dominans ind i slavindens psyke. Slavinden søger ultimativt at føle sig ejet, være ejet, uselvstændig i den ene eller anden grad. Det er noget andet, end bare at opleve at opgive kontrollen. At reducere slaveri til, at det skal være så eller så meget dominans og underkastelse, er at opgive en vigtig kvalitativ nuance indenfor dominans og underkastelse. På den anden side kan jeg ikke se, at der er nogen grund til kvantitative kriterier for slaveri. Det kan være, at man nyder slaveri indenfor en del af sit liv, såsom ens seksualitet, eller ens liv i hjemmet, men ikke for andre, helt ligesom D/s kan involvere hele tilværelsen eller kun hjørner af den. Som jeg ser slaveri, er det vigtige at man overgiver, eller søger at overgive, den grundlæggende kontrol med det der er givet; at det er noget, man med tiden vanskeligt eller slet ikke kan tage tilbage.

For mig er der noget meget smukt ved det, at give noget uden betingelser. Det, at hun betror mig med sig selv på den måde, får mig til også at give mig selv ubetinget til det, at tage mig af hende som hendes herre. Jeg tror på at bygge slaveri på tillid og kærlighed, på at nå dertil, hvor vi kender hinanden så godt, at valget forsvinder for hende, fordi jeg ikke kan tænkes at ville andet, end hvad der er godt for os begge.  Jeg er ikke sikker på, om dette er uigenkaldeligt slaveri. Jeg er ikke sikker på om sådanne bånd ville holde til, at jeg skulle svigte hendes tillid. Men jeg har intet behov for at finde ud af, om det er tilfældet. Jeg håber en dag at finde en pige, der vil bygge en tillid, som er det samme som, at un giver sig selv til mig, men kun fordi vi kan have tillid til, at jeg ville bruge den magt til hvad der er bedst for os begge.

Kærlighed kan tage de ejendommeligste former

Jeg ved ikke, hvad jeg nyder mest: Den glatte bløde fornemmelse af indersiden af dit lår, eller dit udtryk, den rødme og ydmygelse der er malet på dit ansigt, imens jeg forgriber mig på det, der plejede at være dit mest private.

Selvom jeg elsker dig, elsker jeg ikke med dig nu. Til trods for det, kan man sige, at den måde jeg rækker op under dit skørt, stadig er en kærlighedshandling. Den måde min hånd glider op langs dit lår, langs Min piges lår, er grundlæggende fordi jeg elsker dig. Man kan også sige, at den måde du først per refleksbegynder at samle dine ben en smule og så åbner dem for mig, den måde du underkaster dig mit overskridende kærtegn, ligeledes er en kærlighedshandling; at dit behov for at føle dig, ejet, for at være ejet, mere end noget andet er kærlighed. Kærlighed kan tage de ejendommeligste former.

Latteren i mine øjne, min fryd ved situationen og den magt du giver mig, den magt vi deler, forplanter sig til mine læber, da mine fingre kærtegner Min tøjtes kusse og finder den både nøgen og drivvåd, selvom du lige har været iblandt fremmede. På en måde er det helt klart for os begge, at selvom du er nøgen under skørtet på grund af mig, selvom jeg ikke har sparret dig for ting, der får din kusse til at blive våd, er det dig der er en tøjte; det er den mest naturlige ting i verden, at det kun er dig der rødmer af sød skam. Måske er det uretfærdigheden ved, at Jeg putter Min stakkels elskede i sådan en knibe, eller måske er det snarere det modsatte, det at vi begge ved at det er ret færd, at jeg gør dig til det, du allerede er, der gør det så udsøgt.

”Knep mine fingre… Jeg ved du har lyst til det” smiler jeg imens jeg nyder den åbenbare ydmygelse på min hores ansigt, da mine fingre allerede har fundet, at hendes åbning møder mine fingre med behovet for at blive fyldt. Og den bliver fyldt, og du mærker først helt, hvor liderlig du har været, da du bringer dig ned imod mig, efter at jeg er inde i dig til mine knoer, og du allerede bøjer i knæene for at kneppe min hånd – ikke en gang min pik, et kærtegn, eller noget som helst andet end mine fingre som surrogat for den pulserende hårdhed i mine bukser får du til at tilfredsstile dit behov. Alligevel ved vi allerede, at de vil gøre lige netop det; at du vil blive nød til at bide dig i læben i din orgasme i forsøget på at være stille, at du vil blive helt rød ved tanken om at blive hørt, imens dit grådige hul trækker sig sammen om mine fingre i din orgasme.

Efter det tror jeg, at min tøjte må tjene mit behov med sin mund. Det er trods alt hende der gjorde mig så hård, og det ville være upassende at gå ud iblandt andre med sådan en synlig erektion. Jeg tror, at jeg vil få min tøjte til at knæle på gulvet, imens jeg tømmer mig selv i hendes hals og lader hende sutte mine fingre rene for hendes safter. Dog vil jeg lade hendes lår dækket af hendes egen lyst, jeg vil lade hende være mærket med, hvad hun er, hendes kusse bar og sivende under hendes skørt, når jeg åbner døren til det offentlige toilet og diskret leder dig ud, tilbage iblandt folkestrømmen, din sande identitet som tøjte hemmelig – eller måske nu knap så hemmelig – iblandt normale mennesker.

fortræd

Jeg smiler da din hånd falder slapt fra min. din impuls til at stoppe mig, til at undgå det ekstra drej på den lille bitte skrue der strammer den klemme, der allerede bider næsten ubærligt i din brystvorte, er suspenderet i din underkastelse. Jeg ser ind i dine øjne et øjeblik ved den handling af ren overgivelse, min kære tøjte som opgiver sin naturlige og sunde impuls til at stoppe mig fra at gøre hende fortræd for behovet for at gøre tilpas, for at blive gjort fortræd, for at opgive sit velbefindende for min sadistiske fornøjelse. Sammenflettet som vi er, kan jeg føle din dirrende forventning, dit behov og selvom du kan mærke min pik pulsere dybt i din glatte vådhed, selvom du kan se lysten skinne i mine blå øjne, så er det, du mere end noget andet ser i mine øjne, at jeg elsker dig.

Jeg drejer skruen endnu en omgang og mærker hvordan smerten jager igennem mit legetøjs krop. Din brystvorte, som bidt som af et grådigt, lystent, dyr pulserer med skarpe bølger af smerte over hele dit væsen, til spidsen af dine lemmer og til den kusse, som febrilsk trækker sig sammen om min hårdhed. Jeg halvt stønner halt ler, da mit ynkelige kneppedyr, da den tæve som jeg elsker, vrider sig vildt, febrilsk i den smerte jeg giver hende, da hendes bevægelse trænger min pik endnu dybere i hende, da jeg ejer hende.

24/7 for mig

I de næste essays vil jeg gå i dybden med, hvad forskellige dele af BDSM betyder for mig. Jeg har været kinky i lang tid nok til at have en rimelig klar idé om hvad for en slags forhold, jeg vil have. Men også lang tid nok til at vide at forhold, og de definitioner vi bruger om dem, er flydende størrelser, og at kink er noget, der ligeså meget foregår mellem to (eller flere, hvis man er den type) partnere, som det er noget, der er inde i hver enkelt. Hvad jeg kan lide afhænger i høj grad af, hvem jeg er sammen med, og hvad hun vækker i mig.  Jeg har været forvirret og ambivalent i forhold til nogle af de ting, der tiltrak mig, såsom 24/7, fordi de bragte mig i en kategori med nogen, hvis tilgang til BDSM involverede kompromisser, som jeg ikke kunne leve med. I dette essay vil jeg prøve at nå ind til kernen i, hvad 24/7 er, for at finde ud af hvad det er der tiltrækker mig ved det, og hvor 24/7 jeg egentlig er.

Jeg er dominerende, også udenfor ’soveværelset’. Jeg har altid været tiltrukket af forhold, hvor dominansen ikke stopper ved seancen, ved tærsklen til soveværelset, ved overgangen til hverdagen. Jeg har aldrig været i forhold, hvor vi var helt eksplicitte om hvornår vi legede, hvornår min dominans var relevant og hvornår den ikke var. Jeg har heller aldrig været i forhold, hvor vi ikke til tider har talt sammen som lige, hvor jeg ikke har kunnet få at vide råt for usødet, når jeg gjorde noget forkert, eller noget måtte ændres.

For mig har dominans og underkastelse altid været en flydende, organisk størrelse. Ikke noget man kan komme i kasser med skarp adskillelse. Og jeg har altid nydt den spænding, som understrømmen af at jeg også var dominant, skabte imellem mig og hende.

Jeg ved ærligt talt ikke, om det får mig ind i kategorien ’livsstil’ eller ej. På mange måder er min dominans en livsstil, omvendt er mine ambitioner, både på mine egne og på min partners vegne, ikke at bygge vores liv og muligheder op om vores lyst, men at integrere lysten, vores kink, i en almindelig sund tilværelse med alle de små og store ikke-kinky udfordringer, en sådan indeholder.

Hvis jeg betragter mig som 24/7 er jeg sikker på, at der er nogen der vil mene, at jeg ikke er rigtig 24/7. Jeg er også sikker på, at der er en del, der ikke ser sig selv som ’livsstils-kinky’, som i ligeså høj grad som jeg oplever en understrøm af de roller, de har i legen, når de er sammen helt normalt. Jeg tror også, at mange der, uden at identificere sig som 24/7, nyder at glide ind og ud af roller og leg på den samme flydende måd. Forhandling håndteres i forvejen, signaler sendes og afkodes, fordi man kender hinanden – helt som jeg ville læse og ’teste’ min sub, før jeg går så dybt ind i ’rollen’ med hende, at jeg ville få svært ved at give mig uden at undergrave min autoritet.

Som sagt er min holdning, at definitioner er flydende i praksis, og jeg tror det er vigtigt at holde fast i, at de er unikke for den enkelte. Der er ikke nogen ’rigtig 24/7’, ikke ’rigtig SM’, ikke ’rigtigt slaveri’. Selvfølgelig er definitioner meningsløse, hvis de omfatter alting. Men ’rigtigheds’-idéen er usund, da den bygger på, at BDSM skulle handle om andet end, hvad der er godt for lige netop en selv og ens partner. Selvfølgelig er det, når man eksempelvis skal diskutere ting med andre, vigtigt at være klar om, hvad man mener med det ene eller det andet; men så må vi modificere og eventuelt kvalificere vores definitioner, så de passer til de forhold, vi lever i den virkelige verden – ikke modificere vores forhold, så de passer til de fælles definitioner. Det eneste, der er værd at definere ud af BDSM, den eneste ’forkerte’ SM, er den, der er ufrivillig og skadelig.

Det vi gør handler ikke om at finde den definition, vi passer ind i, men om at lære af de mange ideer og definitioner der er og igennem det at finde det unikke kink, som nu engang er vores. Det, som gør, at det stadig giver mening at tale om, hvorvidt jeg er til 24/7, endda i nogle situationer til slaveri, er, at det som ideal har en speciel mening for mig, og for andre der identificerer sig med det, som ligger ud over, hvad der er i almindelig leg. Ved at diskutere den mening, det har for mig, håber jeg, at jeg selv og andre blive klogere på, hvad 24/7 kan betyde. Men der kan som sagt være andre, der har forhold, som bygger på andre forståelser, og det gør dem hverken rigtige eller forkerte.

For mig er 24/7 et spørgsmål om at man vil, at magtforholdet også er gældende udenfor soveværelset. 24/7 er idealet ikke bare at kunne glide ind og ud af legen, og altså ikke vente på at definere og aftale en scene, men at legen på sin vis fortsætter under overfladen selv når der ikke ’leges’, fordi den altid er latent, fordi den kan bringes i spil. Det er muligt, at en del ikke-24/7-par også nyder spontane scener, den ikke-alvorlige diskussion, der bliver til en (heller ikke alt for alvorlig) gang smæk, så længe det foregår indenfor aftalte rammer. Forskellen ligger for mig at se i, at for dem, der blot leger spontant, kan spontaniteten være en måde at forstærke scenen på: det er dejligt og befriende, at SM foregår udenfor alt for formelle rammer. For 24/7-parret er muligheden for magt en måde at forstærke hele forholdet; ikke bare den afstraffelse eller magt der udøves, men også alt det andet der foregår, fordi det befrugtes af, at der er en der har magten og kan udøve den.

Engelske indlæg

Nogle af de ting jeg har skrevet findes kun på engelsk. For at gøre det let at finde de, har jeg tagget dem min anden blog, og de kan findes ved at følge dette link.

Når virkelighed og fantasi skal mødes

Jeg ser Kink som en måde at sætte os fri, ved at begrænse os. Vi begrænser os selv ved at forhandle, bruge stopord og følge credoer som risk aware consensual kink, eller safe sane and consensual. Ved at gøre dette, er vi i stand til at gøre ting, der hverken ellers hverken kunne eller burde være acceptable for os, samfundet eller vores egen samvittighed. Ved på den måde at begrænse os er vi frie til at påføre smerte, ydmyge, tvinge, binde osv. netop fordi vi er bevidste om hvad vi gør, og sikrer os at vi aldrig kommer til at gøre noget som er virkelig slemt. Ved at gøre fantasien gensidig, nydelsesfuld, og sund for begge parter, kan vi få noget godt ud af fantasier og impulser, der i deres rå form muligvis ikke er så smukke.

Kink er med andre ord et ægteskab mellem ansvarlighed og frigørelse; mellem det grimme og det smukke. Men det er også et ægteskab mellem de hedeste fantasier og den ganske dagligdags virkelighed vi lever i, hvor både parforhold, karriere og alle mulige andre ting skal gå op i en højere enhed. Vi tror ikke på at sætte grænser for fantasien, men vi lever i virkeligheden.

Det at finde ud af at den side af mig, der nyder at se kvinder lide og miste kontrol, kunne blive kunne blive noget der er godt og smukt, er en af de bedste ting der er sket i mit liv. Jeg er, uagtet om jeg rent faktisk vælger at leve min dominans og sadisme, endog meget gladere og mere tryg ved at være mig efter at have accepteret denne side af mig. Ligesom så mange andre emancipatoriske bevægelser starter frigørelsen i Kink i første omgang med en selv: med at acceptere at det er ’ok’ at være som vi er. Alt det sjov vi så skal have med det kommer faktisk i anden række.

Ironisk nok er det når det kommer til alt dette sjove at det bliver kompliceret. I hvert fald for mig. Jeg har helt ubetinget været et helere menneske med et højere selvværd, i de snart fem år jeg har vedkendt mig denne del af mig selv. Men det at finde balancen mellem fantasi og virkelighed er stadig en udfordring – og bliver nok ved med at være det resten af mit liv.

Kink er for mig ikke grænseløshed, blot at jeg selv tager ansvar for mine grænser. Det betyder frihed, men frihed under ansvar. Det er ikke muligheden for uhindret at gøre ondt ved en anden, men samvittighedsfuld sadisme. Det betyder at jeg ikke længere behøver at skamme mig over mine fantasier, men der er stadig mange af dem, som jeg aldrig ville kunne leve med god samvittighed. Det betyder også at jeg igen og igen bliver konfronteret med folk som har andre grænser for, hvad der kan og bør udleves, end jeg har; at jeg gang på gang konfronteres med muligheden for at gå langt længere efter nydelsen. Ligesom BDSM i høj grad handler om at sige ’ja’, er det også en øvelse i at sige ’nej’.

Ofte er det ikke noget nemt kompromis. Der er tidspunkter hvor jeg har Kink på hjernen og bliver tiltrukket af de mest kompromisløse fantasier, endda nogen som jeg ikke engang ville kunne bifalde at andre udlever. Uanset at Kink sætter os fri, vil der altid være en afstand mellem det, der skal fungere i en ganske almindelig kedelig hverdag, og det der foregår i fantasiens verden. Der vil også altid være et hegn, på den anden side af hvilket græsset altid, eller i hvert fald ofte, synes grønnere. Og jeg må desværre indrømme at jeg heller aldrig har været i et kinky forhold, uden at jeg også nu og da har drømt om det, der var lidt vildere, renere, hvor der var færre kompromissser, mindre dagligdag, og mindre modstand mod min dominans at bekymre sig om. Heldigvis er jeg mindst én gang nået så langt, at jeg kunne give slip på det ’andet og mere’, og vide at det var det forhold jeg var i, jeg ville, og at det ’andet’ ville blegne efter den første kådhed og udløsning.

Jeg har ikke noget færdigt svar på hvor langt jeg og min partner vil gå i kompromisset mellem vores seksuelle og kinky liv og alt det andet vigtige og værdifulde i tilværelsen. Det kommer til at afhænge af mig, min partner og hvor vi er i vores liv. Jeg ved hvad jeg ikke vil. Jeg ved at jeg er en hel del mere end mit kink, og at de piger jeg har elsket elskede jeg for så meget mere end deres kink – selvom jeg har det med at elske dem jeg tugter. Jeg ved at jeg er menneske før jeg er sadist, at det at møde en anden, se det smukke i hende og at bygge noget smukt med hende er centralt for mig. Kink er et medie, en måde at være sammen på og se skønhed i min elskede og vores forhold, som ellers ville være skjult. Men det er stadig et medie, en måde at elske på, ikke kærligheden selv.

 Jeg har for længe ladet mig begrænse af etiketter. Af at et Herre/slave-fhorhold, var det og det, og at det var noget jeg ikke kunne leve, men stadig længdes efter. Eller at jeg og hun måtte være på den ene eller den anden måde, fordi vi valgte at binde os selv til etiketten ’slave’. Forhold er levende størrelser, og selvom vi bygger på delte fantasier og idealer, som at hun var ejet, er idealer uden kompromisser undertrykkelse og fantasier som ikke giver os plads til at vokse kan blive mareridt. Og jeg tror, at idéen om, at man skal være på én bestemt måde for at leve op til en etiket eller en ’livsstil’, kun er til skade for dem der prædiker, eller prøver at leve, det, i stedet for at leve deres egne liv og deres eget kink.

Mit forsæt skal fra nu af være at afvise absolutter og omfavne det faktum, at Kink handler om kompromisser. Og at der ikke skal være nogen der fortæller hverken mig, eller min elskede, hvad vores forhold skal indeholde (udover gensidig, frivillig sjov med en god dosis kommunikation, bevidsthed og ansvarlighed), uanset hvad vi vælger at kalde os.

Nogle gange føler jeg mig en smule tykskallet, når jeg tænker på, hvor meget tid, refleksion og forvirring det nogle gange tager at nå til sådanne simple pointer. Jeg håber dog nogle af jer derude har kunnet få et eller andet ud af at følge min forvirring.

/ I

Hænder

Jeg vender mig om for at se på dig, efter at jeg har ladet snoren til dit halsbånd falde, så enden dingler et sted mellem benene dig, som det eneste der delvist dækker dit nøgne, glatte køn.

Selvom dine øjne er skjult for mig af et bind, kan jeg se din nervøsitet, da du mærker snoren falde. Pludselig alene, langt mere blindet og hjælpeløs, end før.

Jeg lægger min hånd på din skulder. Din hud er blød, glat, varm med situationen, din udsathed og dit behov. Når jeg rører dig mærker jeg lettelsen over at have mig nær igen, men også den sitrende tændthed lige under overfladen og så… Da jeg beordrer dig til at sprede benene så du kan blive set; når min ordre bekræfter for dig, hvad du allerede må have fornemmet: at der er andre i rummet, den søde ydmygelse over at være udstillet som går gennem dig som en let rysten fra din kerne og helt ned i tåspidserne.

’Meget bedre’, smiler jeg, selvom du kun kan mærke smilet i min stemme. Jeg kærtegner dig langsomt med siden af min finger, lader den løbe over den bløde hud, ned langs overarmen, mens jeg nyder synet af, hvad jeg har at dele; nyder hvordan din smukke slanke form fremhæves af det mørke korset, af halsbåndet der gør dig min, af brystvorterne der står løftede, op og præsenteret, nøgne og sten-hårde.

Du kan mærke mændene i rummet omkring dig, deres nærhed, varme, ånde og så… efter et nik fra, mig, din ejer, hænder alle vegne.

At afklæde

I sig selv synes underkastelse ofte set som en ’rolle’; rollen som slave, submissiv, lille pige eller kæledyr. Ønsket om underkastelse ledsages også til tider, især af personer som har et stort behov for at give, med ønsket om at blive gjort til ’lige det Herre ønsker’. I mere seksuelt betingede underkastelses-ønsker ligger transformationen også ofte centralt; ofte et ønske om at blive en hore, tæve, kneppe-killing osv. Der er sjældent nogen der ytrer ønske om at underkaste sig for ’bare at være sig selv’.

På den anden side ville jeg som dominant aldrig virkelig kunne dominere, eller elske (to sider af samme sag for mig), min pige for andet end den hun er. Selvfølgelig ændrer vi os, og at sige at man ikke finder ’fejl’ ved en elsker, ikke finder ting man kunne være for uden, forekommer mig at være enten meget forelsket eller en mild løgn.

At gøre os til Pygmalion og forme det vi elsker, ikke af elfenben men ud af et menneske, er for mig at se at gøre vold på det, der er det menneskelige. At elske en anden for at være blevet præcis det, man ønsker, er det samme som at elske projektionen af noget i en selv. Forelskelse er måske nok at ’finde’ det man længes efter i sig selv, i en anden; men kærlighed er det der kommer efter projektionen, det er når man har fundet ud af hun ikke er billedet af ens længsel, men elsker hende for netop det hun er. Pygmalion elsker som Narcissus i virkeligheden kun ekkoet af sig selv, ligesom den dominante aldrig vil nå videre end selvforelskelsen – eller den submissive end selvudslettelsen – hvis dominans handler om at skabe slaven i sit eget billede.

Ikke desto mindre er underkastelsen en transformation. Bare den omvendte. Underkastelse handler ikke om roller, men om nøgenhed. Det jeg stræber efter som dominant, er ikke, at min pige stræber efter at blive noget andet for mig, men lige netop at blive sig selv. Underkastelsen er afklædelsen, den konstante insisteren på ikke at lade noget være mellem mig og hende. Hvis hun lader som om hun er dette eller hint, eller kan lide noget hun ikke kan lide, holder hun det hun egentlig er bort fra mig, og giver mig i stedet et billede af hende. At elske er at acceptere alt, min dominans er at kræve alt.

Transformationen i underkastelse ligger netop i denne afklædning. Det nye ligger ikke i at holde en ny maske op mellem hende og mig, men i at maskerne er faldet og dette netop giver hende mulighed for at være noget nyt, noget andet, noget der også er hende. Disse nye ting kan synes som mange nye roller (hvilket er der hvor misforståelsen kommer fra), men sagen at de netop ikke er det; at det nye ved underkastelsen ikke er nye roller, men udforskningen af det, man kan være, når ens faste maske falder.

Det jeg elsker ved at være dominant er ironisk nok evnen til at sætte fri; til – igennem at insistere på at afklæde hende kontrollen, evnen til at spille roller, til at forstille sig, at sætte noget nyt fri som er smukt, unikt og helt igennem mit såvel som hendes.

Velkommen til den beskidte side af mit sind

Denne blog er en afknopning fra DifferentRomance.blogspot.com. Når jeg skriver om kink, skriver jeg generelt helst på dansk først og så engelsk, da jeg ved, at jeg er mere kritisk overfor det jeg skriver, når jeg skriver på dansk. Derfor er de fleste af mine ting både danske og engelsk, og på denne side vil alle mine danske indlæg kunne findes.

I første omgang vil jeg uploade de danske indlæg fra DifferentRomance, og jeg vil forsøge at sørge for, at begge blogs bliver opdateret parallelt. Med tiden vil de ting, jeg har skrevet på engelsk, også komme her på dansk.

God fornøjelse.