Hænder

Jeg vender mig om for at se på dig, efter at jeg har ladet snoren til dit halsbånd falde, så enden dingler et sted mellem benene dig, som det eneste der delvist dækker dit nøgne, glatte køn.

Selvom dine øjne er skjult for mig af et bind, kan jeg se din nervøsitet, da du mærker snoren falde. Pludselig alene, langt mere blindet og hjælpeløs, end før.

Jeg lægger min hånd på din skulder. Din hud er blød, glat, varm med situationen, din udsathed og dit behov. Når jeg rører dig mærker jeg lettelsen over at have mig nær igen, men også den sitrende tændthed lige under overfladen og så… Da jeg beordrer dig til at sprede benene så du kan blive set; når min ordre bekræfter for dig, hvad du allerede må have fornemmet: at der er andre i rummet, den søde ydmygelse over at være udstillet som går gennem dig som en let rysten fra din kerne og helt ned i tåspidserne.

’Meget bedre’, smiler jeg, selvom du kun kan mærke smilet i min stemme. Jeg kærtegner dig langsomt med siden af min finger, lader den løbe over den bløde hud, ned langs overarmen, mens jeg nyder synet af, hvad jeg har at dele; nyder hvordan din smukke slanke form fremhæves af det mørke korset, af halsbåndet der gør dig min, af brystvorterne der står løftede, op og præsenteret, nøgne og sten-hårde.

Du kan mærke mændene i rummet omkring dig, deres nærhed, varme, ånde og så… efter et nik fra, mig, din ejer, hænder alle vegne.