Viser opslag med etiketten ydmygelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ydmygelse. Vis alle opslag

tirsdag den 21. maj 2013

Kærlighed kan tage de ejendommeligste former

Jeg ved ikke, hvad jeg nyder mest: Den glatte bløde fornemmelse af indersiden af dit lår, eller dit udtryk, den rødme og ydmygelse der er malet på dit ansigt, imens jeg forgriber mig på det, der plejede at være dit mest private.

Selvom jeg elsker dig, elsker jeg ikke med dig nu. Til trods for det, kan man sige, at den måde jeg rækker op under dit skørt, stadig er en kærlighedshandling. Den måde min hånd glider op langs dit lår, langs Min piges lår, er grundlæggende fordi jeg elsker dig. Man kan også sige, at den måde du først per refleksbegynder at samle dine ben en smule og så åbner dem for mig, den måde du underkaster dig mit overskridende kærtegn, ligeledes er en kærlighedshandling; at dit behov for at føle dig, ejet, for at være ejet, mere end noget andet er kærlighed. Kærlighed kan tage de ejendommeligste former.

Latteren i mine øjne, min fryd ved situationen og den magt du giver mig, den magt vi deler, forplanter sig til mine læber, da mine fingre kærtegner Min tøjtes kusse og finder den både nøgen og drivvåd, selvom du lige har været iblandt fremmede. På en måde er det helt klart for os begge, at selvom du er nøgen under skørtet på grund af mig, selvom jeg ikke har sparret dig for ting, der får din kusse til at blive våd, er det dig der er en tøjte; det er den mest naturlige ting i verden, at det kun er dig der rødmer af sød skam. Måske er det uretfærdigheden ved, at Jeg putter Min stakkels elskede i sådan en knibe, eller måske er det snarere det modsatte, det at vi begge ved at det er ret færd, at jeg gør dig til det, du allerede er, der gør det så udsøgt.

”Knep mine fingre… Jeg ved du har lyst til det” smiler jeg imens jeg nyder den åbenbare ydmygelse på min hores ansigt, da mine fingre allerede har fundet, at hendes åbning møder mine fingre med behovet for at blive fyldt. Og den bliver fyldt, og du mærker først helt, hvor liderlig du har været, da du bringer dig ned imod mig, efter at jeg er inde i dig til mine knoer, og du allerede bøjer i knæene for at kneppe min hånd – ikke en gang min pik, et kærtegn, eller noget som helst andet end mine fingre som surrogat for den pulserende hårdhed i mine bukser får du til at tilfredsstile dit behov. Alligevel ved vi allerede, at de vil gøre lige netop det; at du vil blive nød til at bide dig i læben i din orgasme i forsøget på at være stille, at du vil blive helt rød ved tanken om at blive hørt, imens dit grådige hul trækker sig sammen om mine fingre i din orgasme.

Efter det tror jeg, at min tøjte må tjene mit behov med sin mund. Det er trods alt hende der gjorde mig så hård, og det ville være upassende at gå ud iblandt andre med sådan en synlig erektion. Jeg tror, at jeg vil få min tøjte til at knæle på gulvet, imens jeg tømmer mig selv i hendes hals og lader hende sutte mine fingre rene for hendes safter. Dog vil jeg lade hendes lår dækket af hendes egen lyst, jeg vil lade hende være mærket med, hvad hun er, hendes kusse bar og sivende under hendes skørt, når jeg åbner døren til det offentlige toilet og diskret leder dig ud, tilbage iblandt folkestrømmen, din sande identitet som tøjte hemmelig – eller måske nu knap så hemmelig – iblandt normale mennesker.

søndag den 12. maj 2013

Hænder

Jeg vender mig om for at se på dig, efter at jeg har ladet snoren til dit halsbånd falde, så enden dingler et sted mellem benene dig, som det eneste der delvist dækker dit nøgne, glatte køn.

Selvom dine øjne er skjult for mig af et bind, kan jeg se din nervøsitet, da du mærker snoren falde. Pludselig alene, langt mere blindet og hjælpeløs, end før.

Jeg lægger min hånd på din skulder. Din hud er blød, glat, varm med situationen, din udsathed og dit behov. Når jeg rører dig mærker jeg lettelsen over at have mig nær igen, men også den sitrende tændthed lige under overfladen og så… Da jeg beordrer dig til at sprede benene så du kan blive set; når min ordre bekræfter for dig, hvad du allerede må have fornemmet: at der er andre i rummet, den søde ydmygelse over at være udstillet som går gennem dig som en let rysten fra din kerne og helt ned i tåspidserne.

’Meget bedre’, smiler jeg, selvom du kun kan mærke smilet i min stemme. Jeg kærtegner dig langsomt med siden af min finger, lader den løbe over den bløde hud, ned langs overarmen, mens jeg nyder synet af, hvad jeg har at dele; nyder hvordan din smukke slanke form fremhæves af det mørke korset, af halsbåndet der gør dig min, af brystvorterne der står løftede, op og præsenteret, nøgne og sten-hårde.

Du kan mærke mændene i rummet omkring dig, deres nærhed, varme, ånde og så… efter et nik fra, mig, din ejer, hænder alle vegne.