Mit hjem er dit hjem

Du ved ikke så meget om vores gæst. Og det er bare én af de ting, der er usædvanlige ved i aften.

Du ved, at det er en, jeg har fundet i miljøet. Du ved, at jeg stoler på vedkommende. Og du kan fornemme, i aften er noget særligt.

I aften har jeg klædt dig på. Det er også usædvanligt. Det er langt fra første gang, du er klædt efter mine instruktioner. Og det er heller ikke første gang, at du er blandt andre klædt som jeg vil have det. Men før var de andre kun fremmede, tilfældige forbipasserende, navnløse statister i det spil, der foregår imellem os. Når vi har været sammen med mine eller dine venner, folk vi kendte, har du altid klædt dig selv på.

Du har allerede opdaget, at det er meget stor forskel på selv at vælge, hvordan du er klædt, og hvor meget af dig selv, du viser, og at blive klædt på. I aften er det, man kan se, er det, jeg bestemmer, man kan se. Når jeg har valgt at vise dine ben, er din blottelse, ligesom den måde dine høje hæle viser din ankel og forlænger benene, ikke længere noget, du har magt over. Den magt du før havde ved at kontrollere hvad jeg og andre skulle se, er nu underkastet, transformeret til min magt til at blotlægge eller dække ligeså meget eller lidt, som jeg har lyst til. Jeg og vores gæst ser akkurat, hvad jeg vil.

Du er pænt klædt, men ikke som til et aftenselskab. Din korte løse nederdel og den søde, dækkende med tætte top, du har på, er mere sød lille pige end elegant værtinde. Mere som du eller jeg ville klæde dig for mig, end du ville klæde dig for andre. Måske det er fordi, denne gæst også er i miljøet. Måske det er fordi, han godt må fornemme, at du er min, og at du nok er blevet klædt på af mig og ikke dig selv. Måske er det også derfor, du synligt bærer den kæde om din ankel, der netop betyder, at du er min.…

Du har kunnet fornemme min spænding i timevis. Jeg har holdt dig nøgen, indtil efter vi spiste sammen. Du har hjulpet mig i køkkenet. Det gør du ofte. Men denne gang var du kun iført et forklæde, der knapt dækkede din front og lod din røv være nøgen og fremvist for min fornøjelse, mine klap og mine kærtegn.

Forklædet var, så du ikke skulle blive beskidt eller brænde dig, hvis der sprang fedt af panden. Det var i hvert fald min forklaring. Men du ved, at det mindst ligeså meget er fordi, jeg elsker at klæde dig på, så du føler dig endnu mere nøgen end nøgen.

Efter maden blev du klædt på af mig. Herefter ventetid. Det er usædvanligt, at vi har gæster, uden at de skal spise med. Måske vi skal i byen? Det ville være lidt bekymrende, for dit skørt er ret kort, og dine trusser ikke meget at tale om – så udsat, har jeg aldrig taget dig ud i blandt fremmede.

Nu sker det. Vi hører dørklokken og jeg beder dig om at lukke vores gæst ind. Da du bevæger dig ud i entreen, kan du skimte en mand igennem glasdøren. Høj, måske et par år ældre end mig, ellers ganske normal.

”Så der er den pige, jeg har hørt så meget om” smiler han, da du åbner. Du ved med det samme, da han kigger på dig, at denne aften helt bestemt er ikke er sædvanlig.  Hans øjne er mørke, venlige men også meget spændte. Han ser op og ned af din krop uden at skjule, at han kigger. Det virker underligt at han på den måde bryder normen om, hvordan man må se på en anden, da han ellers virker både ordentlig og høflig.

Da I bevæger jer ind i stuen, kan du se, at jeg kan se ham kigge på dig. Jeg smiler bredt. Jeg giver gæsten hånden, øjeblikket før min anden anden hånd glider op over bagsiden af dit lår, helt åbent for vores gæst og helt bevist om, at jeg på den måde løfter dit skørt.

”Mit hjem er dit hjem”, annoncerer jeg fornøjet til min gæst, samtidig med at jeg giver det nederste af din ryg et skub og dirigerer dig forover, så du hviler henover spisebordet. På den måde kan dit skørt helt umuligt holde dig anstændig. ”Og hvad der er mit, er dit”, fortsætter jeg imens vi begge undersøger din blottede bagdel og den ophidselse, der ganske tydeligt er ved at samle sig i dine trusser.